fredag den 7. marts 2014

Det at finde sig selv..

Jeg er?

                                                  Det at finde sig selv..
Hver dag hører man fra veninder, venner, familie, fjernsyn og internet at de har svært ved at finde sig selv. Men hvad betyder det overhovedet at finde sig selv?
Jeg TROR det handler om at være den man er. Det lyder meget simpelt, men det er det ikke for mit vedkomene. Men jeg er også ret sikker på at der er andre, der har meget sværere ved det, en jeg har. 


Vi teenagere har fået et pres på skuldrene fra regeringen. Vi går igennem en meget svær periode i vores liv, men vi skal også lige finde ud af hvad vi vil arbejde med resten af vores liv. Vi skal tage en uddannelse så hurtigt som muligt. Det mener jeg er med til at, det at vi skal finde ud af hvem vi er, bliver til en meget større "opgave" en det måske egentlig er eller har været. Vi har jo ikke lyst til at skulle tage en uddannelse for så at droppe ud midt i forløbet, fordi vi alligevel ikke havde lyst til at være det vi ville 1,5 år tidligere. Eller at skulle tage en ny uddannelse, fordi vi hellere ville noget andet, efter vi har taget den første uddannelse.
Der er jo også lige forventningerne fra forældrene. Der er mange forældre der siger "Så længe du er glad, er det nok for os", men det måske ikke helt rigtigt. For de regner jo med at en god uddannelse er med til at du bliver glad. F.eks. mine forældre, de sagde "du skal blive det du vil, og tage den uddannelse du har lyst til." Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil. Så jeg tænkte enten gymnasiet eller landbrugsskolen. Jeg snakkede meget om landbrugsskolen i en periode og så sagde mine forældre "du vil da ikke på landbrugsskolen, du vil da på gymnasiet." Hvad blev der af "Du skal gøre hvad der gør dig glad?" Jeg er sikker på at hvis jeg valgte landbrugsskolen så havde de accepteret det og så støttet mig, men de ville helt klart helst have jeg kom på gymnasiet, så jeg kan få en god uddannelse og blive glad. Jeg har valgt gymnasiet, og jeg glæder mig (ikke pga. mine forældre). Jeg synes helt klart du skal vælge det der gør dig glad, og virker rigtigst for dig! Det er jo DIN fremtid det handler om!
Det med at finde sig selv, er nok også det med at vide hvad ens holdninger er. Og at stå ved dem! Det betyder ikke du skal vide alt om politik og vide hvem du ville stemme på hvis du skulle til valg i morgen. Men hvad synes du om dyrevelfærd, det at bagtale andre eller hvad en god ven/inde er. Det betyder ikke noget du ved hvad dine holdninger, hvis du så ikke siger dem og står ved dem, så kunne du jo ligeså godt lade vær, med at have en holdning.. 
Jeg føler at regeringen og forældrene, presser os unge til at skulle have styr på vores fremtid allerede når vi er 15-16 år gamle. Det kræver en masse kontrol og ansvar, fra vores side. Jeg føler nogengange at vi ikke får lov og tid til at lære af vores fejl, for det hele går så stærkt. Vi starter i skole som ca. 6 årige og når vi slutter folkeskolen ca. 10 år senere, skal vi have styr på hvad vi vil. Det er langtfra os alle der ved hvad vi vil, og det lægger bare et endnu større pres på vores skuldre. 

Jeg tror en god måde at finde ud af hvem man er og hvordan man er, er at tage hjemmefra. Væk fra dine forældre, der altid kan tage over hvis det hele bliver for meget, eller hvis du nu bare ikke lige orker idag.. Jeg går på efterskole, og jeg har lært ekstremt meget om mig selv. Jeg har lært at jeg er glad for at kunne være alene, og at det er okay at have det sådan. Så et efterskole år kan klart anbefales, men man skal ikke have alt for høje forventninger, at gå på efterskole løser ikke dine problemer. Det
at få hjælp af de rigtige personer, plus nogle venner og lærere til at støtte op omkring dig, og så det vigtigste, selvfølgelig at kæmpe og holde ud, det er det der løser dine problemer. Der er mange op og nedture i livet og det gælder også på en efterskole. Men det er helt klart det hele værd! Det gælder selvfølgelig også dig der ikke har råd, lyst eller mulighed for at gå på efterskole.


De vigtigste ting at huske på rejsen til at finde dig selv er, fra mit synspunkt: 
1) Stå ved den du er.
2) Kend din holdning og stå ved den.
3) Det er ok ikke at vide hvad du vil.
4) Når det bliver for meget så husk du er et menneske og det er menneskeligt at fejle.
5) Giv det tid. Du behøver ikke vide om du har taget det rigtige valg, dagen efter du har taget valget. 
6) Den eneste der kan gøre dit liv bedre er dig selv, med støtte og måske professionelt hjælp fra en psykolog eller en lærer. 
7) Hellere spørg en gang for meget end en gange for lidt.
8) Regeringens ide om at tage en uddannelse hurtigt, behøver ikke at være rigtig. Men vores samfund har gjort det svært at få et arbejde uden uddannelse, i forhold til da vores forældre og bedsteforældre var teenagere. 
9) Det er helt ok at ændre mening.
10) Gør DIT bedste, ingen kan forlange mere af dig.  

BTW. Jeg ejer ikke rettighederne til nogen af billederne og bruger dem ikke kommercielt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar